Pas på dig selv, når du er gravid – 5 gode råd

De fortæller dig, at du gløder. At du aldrig har været smukkere. Du er i dit tredje trimester, og det er ikke længere på skønhedsbarometeret, du føler, du ligger i toppen. Faktisk er du begyndt at tænke mindre og mindre på dig selv, fordi du har glemt alt om selvomsorg og rettet al fokus mod den kommende baby. Men det allerbedste, du kan gøre for din baby, er at passe godt på dig selv. 

1. Få nok søvn

Du er i færd med at gro et nyt menneske. Så enkelt kan det siges. Alle celler, muskler og nervebaner i din krop er på overarbejde. Så hvis du føler dig lidt ekstra mat i betrækket, er det med rigtig god grund. Det er muligt, at du allerhelst vil være en powerkvinde, der kan alt på én gang og gerne lidt mere, men du skal huske at passe godt på dig selv i din graviditet. Og det betyder også at få ekstra søvn, når du føler, du har behov for det.

Det betyder også, at det er okay at sige nej, når forpligtelserne hober sig nok. Du må gerne takke nej til aftaler, hvis du har brug for en dag med hvile i stedet. 

Sørg også for at holde pauser i løbet af dagen, hvor du lige trækker vejret. Hvil, når du kan. Du kan se frem til mange søvnløse nætter i din kommende tid, så und dig selv søvn og ro i den sidste tid, inden barnet kommer.

2. Pas godt på din hud

Mange gravide kvinder oplever, hvordan deres hormoner går amok under graviditeten. Det kan medføre bumset hud, røde knopper eller uønsket hårvækst. Det kan være en vanskelig proces at skulle igennem, når kroppen forandrer sig. Derfor skal du ikke skorte på selvomsorgen, når det kommer til pleje og selvforkælelse. Få en god daglig rutine med din hudpleje, så du virkelig føler, du gør noget godt for dig selv. Det er selvfølgelig endnu vigtigere at passe på hvad du putter på din hud når du er gravid, da din hud absorbere alt hvad du putter på den. Her kan du med fordel bruge E-Cooking plejeprodukter, som kun bruger naturlige ingredienser.

Smør din mave med en fed creme. For når babyen begynder at vokse godt til, kommer maveskindet på hårdt arbejde. Så det er en god idé at have lidt ekstra fokus på huden på din mave imens. Vælg en økologisk creme eller olie uden parabener eller parfume – så er du på den sikre side. 

3. Kom under behandling

Her taler vi naturligvis ikke om rodbehandling eller andet lidet ønskværdigt. Men om massage, ansigtsbehandlinger, zoneterapi eller andre former for tiltrængt terapi til kroppen. Alt, der kan give dig en behagelig følelse i kroppen, og som kan åbne op for spændingerne. Gå til en professionel eller få kæresten til at give dig en omgang massage. Og bare rolig. Der findes brikse, der har plads til en voksende mave.

Måske skal du unde dig selv en tur til frisøren, som kan give dig en omgang kærlig behandling? Styr dog uden om nogle former for behandling, der kræver farve- eller blegeprodukter. Nøjes med at blive klippet, få vasket hår og få en omgang hovedbundsmassage. Omsorgen vil uden tvivl være kærkommen.

4. Hold dig hydreret

Vi hører ofte, hvordan vi skal huske at drikke 2 liter vand om dagen. De fleste af os drikker 2 liter væske om dagen. Hvor meget af det, der er vand, er en anden sag. 

Når du er gravid, er det ingen undtagelse at huske at holde sig godt hydreret. Hvis du døjer med kvalme, kan du tilsætte en teskefuld sukker og lidt salt til vandet. Det vil hjælpe dig med at optage væsken bedre og afhjælpe kvalmen.

5. Bevæg dig

Bevægelse er altid godt for kroppen. Så kom ud og gå nogle ture eller fortsæt med din forhenværende træning, så lang tid du kan i din graviditet. Er du meget besværet af din graviditet, bør du undgå strenge aktiviteter. Vælg i stedet at tage en tur i svømmehallen. Her kan du mærke din krop blive vægtløs, og du kan nyde den frie følelse, mens du plasker rundt i vandet. 

Du kan også lave nogle beroligende og stimulerende sanse- eller føleflow. Disse består blot af nogle lette øvelser, der skal give dig bedre kontakt til din krop og samtidig har fokus på at vække dine sanser og lette ubehaget i din krop.